Studerende venter i uvished i månedsvis: Caroline følte, at ventetiden gjorde hende mere syg
Over 4000 studerende på videregående uddannelser venter på svar om handicaptillæg.
Flere og flere søger og modtager handicaptillæg. Illustrationen er AI-genereret.
Af Ditte-Marie d’Acqueria og Kamille Agerley
Studerende på videregående uddannelser med funktionsnedsættelser kan vente over ti måneder på svar om handicaptillæg. Lige nu venter over 4000 på en afgørelse.
Medicinstuderende Caroline Taylor oplevede ventetiden som både psykisk og økonomisk stressende. Og ifølge Sammenslutningen for Unge Med Handicap og sociolog Niels-Henrik Møller Hansen kan ventetiden have konsekvenser for de studerende.
Tillægget er nemlig vigtigt for de unge, og hvis afgørelsen trækker ud, kan det i værste fald betyde, at nogle må opgive deres studie, mener Niels-Henrik Møller Hansen.
Han er tidligere lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og i dag er han udviklingskonsulent i CFD, der arbejder med mennesker med høre- og synshandicap og andre funktionsnedsættelser.
– Når sagsbehandlingstiden bliver længere, øges sandsynligheden for, at der er flere, der falder fra studiet, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for, siger han.
Ventetid gav katastrofetanker
Handicaptillæg er til studerende på videregående uddannelser, der på grund af en varig funktionsnedsættelse ikke kan arbejde ved siden af studiet. På videregående uddannelser er satsen lidt over 10.000 kroner før skat.
| Hvad er en funktionsnedsættelse? Funktionsnedsættelse er et overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner. Det er samspillet mellem personens funktionsevne og omgivelserne, der bestemmer betydningen af funktionsnedsættelsen. Hvis man har en langvarig funktionsnedsættelse, der begrænser en i hverdagen, betegnes det som et handicap. Kilde: Viden om handicap & Danske Handicaporganisationer |
26-årige Caroline Taylor har PTSD, efter hun som 17-årig oplevede at blive stalket. Hendes PTSD påvirker hendes søvn, udtrætter hende og gør, at hun bliver hurtigt stresset.
På sit tidligere studie som kiropraktor dumpede hun seks eksamener på et semester, da hun forsøgte at balancere studiet og sit job i hjemmeplejen. Da hun søgte om handicaptillæg, sendte hun omkring 70 siders lægejournaler med som dokumentation.
Der gik fem måneder, før hun fik svar og blev godkendt til at få tillægget under sin bachelor i medicin.
Lige nu er den gennemsnitlige ventetid lidt under fire måneder, hvis man som studerende har sendt tilstrækkelig information til, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan afgøre sagen. Men i over halvdelen af sagerne skal der indhentes mere dokumentation, og i den pulje er ventetiden over ti måneder.
De fem måneder, Caroline Taylor ventede på svar, beskriver hun som ekstremt stressende. Hun havde svært ved at undgå katastrofetanker, om at hun blev nødt til at droppe ud af studiet.
– Jeg synes, ventetiden gør, at man bliver mere syg. Følelsesmæssigt var det en konstant stressfaktor, siger hun.
| Så mange venter på en afgørelse Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser til redaktionen, at der pr. 10. april 2025 er 4163 ansøgninger fra studerende på videregående uddannelser, der afventer afgørelse. 1223 af dem er uvisiterede ansøgninger. 2940 af dem er under sagsbehandling, hvor styrelsen afventer eller har indhentet yderligere dokumentation. I 2024 krævede 61 procent af sagerne yderligere dokumentation. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen |
Økonomisk var det også svært for Caroline Taylor at få enderne til at mødes, og hver gang hun brugte penge, fik hun dårlig samvittighed.
– Der var rigtig mange udgifter, hvor min SU ikke kunne følge med. Jeg havde heldigvis en lille opsparing, jeg kunne bruge af, og så måtte jeg få noget hjælp fra min mor, siger Caroline Taylor.
Ventetiden kan gå ud over uddannelsen
Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), William Korte, bakker op om Caroline Taylors bekymringer. Han mener, at ventetiden kan påvirke unge med funktionsnedsættelser meget.
– Når unge går og venter på handicaptillægget, lever de i en uvished og en stress for, hvordan de skal få tingene til at hænge sammen. Og så ser vi faktisk, at deres handicap kan blive værre af at være i den her stresstilstand, siger William Korte.
Ventetiden kan, ifølge formanden, ende i en negativ spiral, hvor de studerende får endnu mere brug for tillægget, mens de venter på svar.
Niels-Henrik Møller Hansen er også kritisk overfor den lange sagsbehandlingstid.
– Der er studerende, der fortæller, at der måske går et helt studieår, før de får bevilget hjælpemidler, og det hænger jo slet ikke sammen. Der vil uundgåeligt være nogen, der taber pusten, siger Niels-Henrik Møller Hansen.
William Korte mener ligeledes, at ventetiden kan ende ud i, at nogle må stoppe på deres uddannelse.
– I nogle tilfælde kan det resultere, at man falder fra sin uddannelse, eller at man ender med at blive en del af gruppen af de 43.000 unge uden job og uddannelse, siger han.
William Korte refererer her til en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2024.
Der findes ikke nogen specifikke undersøgelser om, hvilken effekt handicaptillæg har på unge med funktionsnedsættelsers uddannelse. En undersøgelse fra VIVE fra 2023 viser dog, at studerende med handicap oftere dropper ud af uddannelser sammenlignet med studerende uden handicap.
William Korte mener, at tillægget kan holde studerende med handicap på studiet.
– Handicaptillægget er en vigtig og essentiel ordning, som er med til at gøre, at mennesker med handicap har samme muligheder som andre jævnaldrende. Jeg mener, at tillægget i allerhøjeste grad er med til at gøre en afgørende forskel for gennemførelsen af en uddannelse, siger William Korte.
| Hvad er handicaptillæg? Handicaptillæg er et beløb, man kan søge om som studerende oveni den almindelige SU. Tillægget gives til studerende på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, der har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør dem nærmest ude af stand til at have et studiejob. Formålet er at kompensere den indkomst, den studerende ellers kunne have haft gennem et studiejob. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der ud fra en ansøgning og lægefaglig dokumentation vurderer ansøgningerne om handicaptillæg. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen |
Giver mulighed for et mangfoldigt samfund
De sidste otte år er ansøgningstallet til handicaptillæg næsten fordoblet, samtidig med at sagerne er blevet mere komplekse. Og det påvirker blandt andet sagsbehandlingstiderne, oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
6000 studerende på videregående uddannelser søgte sidste år om tillægget – i 2016 var det lidt over 3000. 77 procent af ansøgningerne sidste år var på baggrund af en psykisk funktionsnedsættelse.
Selvom ventetiden er steget i takt med ansøgningerne, mener William Korte dog ikke, at det høje ansøgningstal isoleret set er udtryk for noget negativt, tværtimod.
– Jeg ser det mere som et udtryk for, at der er en gruppe af unge mennesker, der måske har fået nogle muligheder, de ikke havde før. Som har fået mod på at søge en uddannelse og få den hjælp, de har brug for, for at kunne gennemføre uddannelsen.
– Det betyder jo, at vi får et samfund, som er mere mangfoldigt, siger William Korte.
Gør en tydelig forskel
For Caroline Taylor gør handicaptillægget, at hun nu føler, at hun kan følge med sine medstuderende. Og det skinner også igennem i hendes resultater. Siden hun har fået tillægget, har hun ikke dumpet en eneste eksamen.
– Jeg tror virkelig, at det her handicaptillæg er det, der gør, at jeg kan blive læge. Jeg får frihed med handicaptillægget til at passe mit studie. Det, at jeg består alt, må betyde, at det gør et eller andet for mig, siger hun.
92 procent af studerende på videregående uddannelser, der modtager handicaptillæg, oplever ifølge en rapport fra Viden om handicap fra 2022, at tillægget har en afgørende betydning for, at de kan gennemføre studiet på lige fod med andre unge.
Ventetiden skal ned
Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil ansøgningstallet til handicaptillæg fortsat stige, og i 2023 nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeren Christina Egelund en taskforce, der udarbejdede anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingstiden kunne forkortes inden for de nuværende rammer.
SUMH var blandt andre en del af taskforcen.
Ud af de ti anbefalinger, som taskforcen udarbejdede, oplyser styrelsen, at seks er implementeret og én er delvist implementeret.
Fra den 1. juli træder en lovændring baseret på to af taskforcens anbefalinger ligeledes i kraft. Lovændringen betyder, at der skal laves et minimumskrav for, hvad ansøgere skal dokumentere, og at kunstig intelligens skal bruges som et screeningsværktøj.
| Taskforcens anbefalinger Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af ansøgninger (fast-track) Anbefaling 1: Hurtigere screening af ansøgninger på baggrund af typer af dokumentation. Implementeret. Anbefaling 2: Udvikling af screeningsværktøjer, der kan identificere ansøgninger, der er materielt oplyste efter konkrete kriterier på modtagelsestidspunktet. Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger, før og efter ansøgningsstart Anbefaling 3: Webinarer ved studiestart. Implementeret. Anbefaling 4: Bedre vejledning på su.dk om krav til dokumentation og ansøgningsproces. Anbefaling 5: Et mere oplysende kvitteringsbrev med opfordring til at indsende dokumentation. Implementeret. Anbefaling 6: Status på ansøgning i minSU. Implementeret. Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for udarbejdelse og indhentning af aktuel lægelig dokumentation i sundhedssektoren Anbefaling 7: Ny skabelon for UFS’ indhentning af lægeattest hos praktiserende læge. Implementeret. Anbefaling 8: Mere effektiv indhentning af oplysninger fra sundhedssektoren. Implementeret. Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet og ansøgers medvirken til oplysning af sagen Anbefaling 9: Minimumskrav til dokumentation ved ansøgningstidspunktet. Forventes implementeret 1. juli. Anbefaling 10: Udstedelse af vejledning som supplement til lovgivningen. Forventes implementeret 1. juli. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen |
Uddannelses- og Forskningsministeren har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en pressemeddelelse fra ministeriet udtaler hun følgende om lovændringen:
– Sagsbehandlingstiden på ansøgninger om SU-handicaptillæg er for lang, og det er et problem. For studerende med funktionsnedsættelser skal kunne fokusere på deres uddannelse uden at opleve bekymring over deres økonomiske situation.
– Med denne lovændring bliver det muligt at fastsætte minimumskrav til dokumentationen. Det gør ansøgningsprocessen mere gennemskuelig og giver de studerende bedre forudsætninger for at indsende en fyldestgørende ansøgning fra start. Det er vigtigt, for vi skal have et uddannelsessystem, der passer til de unge, ikke omvendt, og de studerende fortjener at få en hurtigere afklaring, lyder det fra ministeren.