Over 13.000 studerende får handicaptillæg – men hvad er det egentlig?

Hvorfor får nogle studerende 10.000 kroner ekstra om måneden? 

Størstedelen søger tillægget på grund af en psykisk funktionsnedsættelse. Illustrationen er AI-generet.

Af Ditte-Marie d’Acqueria og Kamille Agerley 

Ansøgninger til handicaptillæg er næsten fordoblet i løbet af de seneste otte år, og mere end 13.000 studerende på videregående uddannelser får i dag tillægget. 

Men hvad er handicaptillæg egentlig, og hvilke udfordringer har ordningen? 

Få svarene her. 

1. Hvad er handicaptillæg?

I over 20 år har studerende haft mulighed for at få et ekstra beløb oveni SU’en. 

Handicaptillæg er for studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der betydeligt begrænser dem i at have et job ved siden af deres uddannelse. 

Hvis man læser på en videregående uddannelse får man 10.078 kroner før skat, og dem på erhvervsuddannelser får 6.321 kroner før skat.  

I en rapport oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at inden tillægget blev indført, skulle unge med handicap søge “dobbelt optag”, hvor kommunen vurderede hvilken uddannelse, der hurtigst førte til job. Her valgte kommunen de korteste uddannelser, og det begrænsede de unges frie uddannelsesvalg. 

Tillægget blev indført for at ligestille studerende ved at tage højde for at nogle unge, på grund af deres funktionsnedsættelse, ikke har samme mulighed som andre studerende for at tjene penge på et studiejob. I 2019 blev ordningen udvidet til erhvervsuddannelser.

13.046 studerende på videregående uddannelser modtog sidste år tillægget. Og ansøgningstallet er på otte år næsten fordoblet. Dengang søgte 3.087 om tillægget, og sidste år havde 6.099 studerende sendt en ansøgning afsted. 

Størstedelen søger på grund af en psykisk funktionsnedsættelse. 

Det viser tal som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt til redaktionen.

2. Hvorfor er tillægget vigtigt?

Der findes ikke noget forskning om effekten af handicaptillæg, men ifølge Lene Falgaard Eplov, der er forskningsleder på Psykiatrisk Center Amager, har tillægget stor betydning for studerende med funktionsnedsættelser, der ikke kan varetage et arbejde. 

– Tillægget kan gøre, at de kan gennemføre uddannelsen, slet og ret. Fordi de ikke skal bruge noget af deres arbejdsevne på at have et job ved siden af, siger hun.

Mennesker med handicap står oftere uden job end mennesker uden. Og en uddannelse øger muligheden for at få et job, mener forskningslederen.  

– Hvis du har en vedvarende sygdom, har du en vedvarende arbejdsevnenedsættelse, og så er det endnu mere vigtigt, at du kommer med nogle kompetencer, du kan byde ind med på arbejdsmarkedet, siger Lene Falgaard Eplov. 

3. Hvorfor er ansøgningstallet steget markant? 

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor ansøgningstallet er steget.

Men stigningen i ansøgninger følger stigningen, man ser i psykiske diagnoser. Det fortæller Niels-Henrik Møller Hansen, der er sociolog, og har brugt det meste af sit arbejdsliv på ungdomsforskning. 

Selvom han umiddelbart synes, at stigningen er stor, er han ikke overrasket.

– I ungdomsforskningen har vi længe talt om, at der er en voldsom stigning af diagnoser blandt unge. Og det her er så en af følgerne. På en måde er det overraskende, men ikke mere overraskende, end at man længe har vidst, at antallet af diagnoser blandt børn og unge med psykiske problemer er eksploderet, siger Niels-Henrik Møller Hansen. 

Han er tidligere lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og i dag er han udviklingskonsulent i CFD, der arbejder med mennesker med høre- og synshandicap, og andre funktionsnedsættelser.

Forskeren påpeger, at stigningen også kan være et billede på, at flere med handicap tager en uddannelse. Ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen havde 11 procent af studerende på videregående uddannelser en funktionsnedsættelse i 2020. I 2010 var det 3 procent. 

4. Hvorfor er ventetiden steget?

Den gennemsnitlige ventetid er lige nu lidt under fire måneder, hvis den lægelige dokumentation, som den studerende sender, er tilstrækkelig. Men over halvdelen af sagerne kræver mere dokumentation, og i den pulje er ventetiden over ti måneder. 

Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skyldes de lange sagsbehandlingstider blandt andet, at der er flere komplekse sager, og at der er flere, der søger tillægget. 

Og ventetiden kan både give økonomisk usikkerhed og i sidste ende gå ud over uddannelsen, mener Niels-Henrik Møller Hansen.

– Når sagsbehandlingstiden bliver længere, øges sandsynligheden for, at der er flere, der falder fra studiet, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for, siger han. 

5. Hvordan skal problemet løses?

Uddannelses- og Forskningsministeren Christina Egelund nedsatte en taskforce i 2023, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingstiden kunne nedbringes inden for de nuværende rammer. 

Ud af de ti anbefalinger er seks implementeret og én delvist implementeret, oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til redaktionen. Fra den 1. juli træder en lovændring i kraft, der tilmed skal forkorte sagsbehandlingstiden, som også er baseret på anbefalingerne. 

Lovændringen betyder, at der skal laves et minimumskrav for, hvad ansøgerne skal dokumentere, og at kunstig intelligens skal bruges som et screeningsværktøj. 

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser, at de forventer, at lovændringen særligt vil forkorte ventetiden for studerende, der har vedlagt tilstrækkelig dokumentation fra starten. 

Taskforcens anbefalinger Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af ansøgninger (fast-track) Anbefaling 1: Hurtigere screening af ansøgninger på baggrund af typer af dokumentation. Implementeret. Anbefaling 2: Udvikling af screeningsværktøjer, der kan identificere ansøgninger, der er materielt oplyste efter konkrete kriterier på modtagelsestidspunktet. Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger, før og efter ansøgningsstart Anbefaling 3: Webinarer ved studiestart. Implementeret. Anbefaling 4: Bedre vejledning på su.dk om krav til dokumentation og ansøgningsproces. Anbefaling 5: Et mere oplysende kvitteringsbrev med opfordring til at indsende dokumentation. Implementeret. Anbefaling 6: Status på ansøgning i minSU. Implementeret. Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for udarbejdelse og indhentning af aktuel lægelig dokumentation i sundhedssektoren Anbefaling 7: Ny skabelon for UFS’ indhentning af lægeattest hos praktiserende læge. Implementeret. Anbefaling 8: Mere effektiv indhentning af oplysninger fra sundhedssektoren. Implementeret. Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet og ansøgers medvirken til oplysning af sagen Anbefaling 9: Minimumskrav til dokumentation ved ansøgningstidspunktet. Forventes implementeret 1. juli. Anbefaling 10: Udstedelse af vejledning som supplement til lovgivningen. Forventes implementeret 1. juli.  Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen