Kan handicaptillæg betale sig? Det mener flere eksperter

Hvis vi gerne vil ligestille mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, så kan et handicaptillæg under uddannelsen være vejen frem.

Flere og flere søger om og modtager handicaptillæg under uddannelse. Illustrationen er AI-genereret.

Af Ditte-Marie d’Acqueria og Kamille Agerley 

Over tretten tusinde studerende på de videregående uddannelser med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse modtager handicaptillæg, fordi de ikke kan arbejde ved siden af deres studie. 

Det er tretten tusind studerende, der hver måned får et tillæg på cirka 10.000 kr. oven i deres SU.

Men kan det overhovedet svare sig at give en ekstra pose penge til en gruppe studerende, der ikke kan varetage et job under uddannelse? 

Hvad er handicaptillæg? Handicaptillæg er et beløb, man kan søge som studerende oveni den almindelige SU.  Tillægget gives til studerende på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, der har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør dem nærmest ude af stand til at have et studiejob.  Formålet er at kompensere den indkomst, den studerende ellers kunne have haft gennem et studiejob.  Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der ud fra en ansøgning og lægefaglig dokumentation vurderer ansøgningerne om handicaptillæg.  Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Det mener flere eksperter, at det kan. For hvis tillægget betyder, at de kan gennemføre en uddannelse, så står en ellers sårbar gruppe langt bedre, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Et sæt af kompetencer 

En af de eksperter, som mener det, er Jesper Eriksen. Han er postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og har primært forsket inden for uddannelsesområdet.

Han forklarer, at man i løbet af sin uddannelse opbygger et sæt af kompetencer, som giver adgang til forskellige typer af jobs på arbejdsmarkedet. 

Jo flere kompetencer man får, jo flere jobs på arbejdsmarkedet får man adgang til. Og endda bedre jobs, end man ellers vil have haft adgang til inden uddannelse. 

Når Jesper Eriksen siger, at man får adgang til bedre jobs, er det økonom-sprog for, at man får adgang til jobs med højere indkomster. 

Og hvis man ser på studerende på handicaptillæg, så pointerer Jesper Eriksen, at der formentlig er mange jobs, de ikke vil kunne varetage – netop på grund af deres handicap – før de har fået en uddannelse og opbygget et sæt af kompetencer. 

Men at når de så har fået en uddannelse og et sæt af kompetencer, så kan de få adgang til flere og bedre jobs på arbejdsmarkedet. 

– Så det er selvfølgelig positivt set fra individets side og fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Det er også positivt set fra statens side, fordi der er en højere skatteindtægt fra den her person, siger Jesper Eriksen. 

Hvorfor er satsen over 10.000 kr? For studerende på videregående uddannelser er satsen for handicaptillæg på 10.078 før skat. Beløbet er svarende til det højeste månedlige fribeløb, som en SU-modtager, der ikke modtager handicaptillæg, kan tjene ved siden af sin SU uden at blive fraregnet i SU’en. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Dårligere stillet på arbejdsmarkedet 

Ifølge Lene Falgaard Eplov, er der tale om en gruppe af mennesker, der i forvejen er dårligere stillet på arbejdsmarkedet.

Hun er forskningsleder på Psykiatrisk Center Amager og har forsket i effekterne ved forskellige beskæftigelsesindsatser for mennesker med psykiske sygdomme.

I 2024 udgjorde ansøgninger, der var søgt på baggrund af en psykisk funktionsnedsættelse, 77 procent af alle ansøgninger om handicaptillæg for videregående uddannelser, oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til redaktionen. 

For studerende, der modtager handicaptillæg på grund af en funktionsnedsættelse, er en uddannelse helt afgørende. 

– Det at have en uddannelse øger dine muligheder for at få et job. Det vil også have en betydning senere i dit liv. Hvis du har en vedvarende sygdom, har du en vedvarende arbejdsevnenedsættelse, og så er det endnu mere vigtigt, at du kommer med nogle kompetencer, du kan byde ind med på arbejdsmarkedet, siger Lene Falgaard Eplov.

Hvad er en funktionsnedsættelse? Funktionsnedsættelse er et overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner. Det er samspillet mellem personens funktionsevne og omgivelserne, der bestemmer betydningen af funktionsnedsættelsen. Hvis man har en langvarig funktionsnedsættelse, der begrænser en i hverdagen, betegnes det som et handicap.  Kilde: Viden om handicap & Danske Handicaporganisationer

Det istemmer Niels-Henrik Møller Hansen. Han er uddannet sociolog og er tidligere lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, hvor han har forsket i unge med handicap.

I dag er han udviklingskonsulent i CFD, der arbejder med mennesker med høre- og synshandicap, og han mener ligesom Lene Falgaard Eplov, at mennesker med handicap generelt er ringere stillet på arbejdsmarkedet. 

– Groft sagt, så bliver de ansat sidst og fyret først, siger han. 

– Vi kan se, at de statistikker, der er om arbejdsmarkedet og folk med handicap, der er det simpelthen op ad bakke, siger Niels-Henrik Møller Hansen. 

Det er ikke muligt at sige, om handicaptillæg har en direkte effekt på, at de studerende kommer i job. Men ifølge Niels-Henrik Møller Hansen, så øger bare det, at de får en uddannelse, deres chancer. 

Der er heller ikke lavet noget forskning på området. Men man ved, at mennesker med handicap har sværere ved at komme i job. 
En opgørelse fra VIVE i 2022 viste, at beskæftigelsen blandt mennesker uden handicap var mere end dobbelt så stor som hos mennesker med større psykiske handicap og cirka dobbelt så stor blandt mennesker med større fysiske handicap.

Et fleksibelt arbejdsmarked

Lene Falgaard Eplov mener ikke, man skal være bekymret for, om studerende, der har modtaget handicaptillæg under uddannelse, kan varetage et job efter. 

For et studie er ligesom et fuldtidsjob. Og mennesker med handicap kan have sværere ved at disponere deres energi. 

– Det tager din arbejdsevne. Du skal skrive opgaver og gå til eksamener, og den her gruppe mennesker udtrættes hurtigere. Hvis de skal have et job, for at forsørge sig selv, så går der tid fra uddannelsen, og det gør det sværere for dem at gennemføre en uddannelse, siger forskningslederen. 

Niels-Henrik Møller Hansen kan godt forstå, hvis nogle kan sætte spørgsmålstegn ved de studerendes arbejdsevne efter endt uddannelse. 

Han mener dog, at der er flere muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedet end et studie, som gør, at handicappet ikke får den samme betydning. 

–  Hvis man ikke kan se, så er der mulighed for et job, hvor det ikke er super vigtigt, eller har man en psykisk udfordring, der hedder, at man ikke skal være sammen med andre mennesker, så er det også muligt, siger udviklingskonsulenten. 

Og så er arbejdsmarkedet i forvejen vant til deltidsjob, fleksjob med mere. 

– Der er jo millioner af forskellige typer jobs. Så der må være mulighed for at finde jobs, som passer ind i det, du kan varetage. Uddannelser er meget mindre fleksible, fordi du helst skal gennemføre uddannelsen på normeret tid, følge en klasse og nogle bestemte fag, slår Niels-Henrik Møller Hansen fast.  

Alternativet kan blive dyrere 

Ifølge Lene Falgaard Eplov er der brug for kompenserende ordninger som handicaptillæg – både for individet og for samfundet. 

Danmark har valgt at have et inkluderende arbejdsmarked, siger hun, og derfor giver det i hendes optik ikke mening at udelukke folk i at deltage i et normalt arbejdsliv.

– Det, at du får hjælp til at kunne være selvforsørgende og får et normalt arbejde, er vigtig for din livskvalitet. Samfundsmæssigt er alternativet, at de ikke får et arbejde, og så hjælper man jo ikke i samfundsøkonomien, siger Lene Falgaard Eplov. 

Alternativet er også dyrere, mener hun. 

– Hvis vi ikke havde kompenserende ordninger, ville nogle dels ikke kunne tage en uddannelse, og heller ikke varetage et arbejde. Vi kan vælge at hjælpe dem, så de kan gøre det selv, eller vi kan ekskludere dem, så de ender på en overførselsindkomst, siger Lene Falgaard Eplov. 

Jesper Eriksen argumenterer også for, at alternativet kan blive dyrere. 

For hvis en studerende kommer igennem sin uddannelse og får en højere forventet indkomst på grund af tillægget, så er der større sandsynlighed for, at personen ender som skattebetaler i stedet for overførselsmodtager. 

Han mener også, at skattekronerne som udgangspunkt er bedre givet ud ved et handicaptillæg, fordi der kan være en længere sigtet økonomisk gevinst for samfundet. 

Selvom der ikke er forskning på området endnu, forventer Jesper Eriksen, at det blot er et spørgsmål om tid, før det kommer. 

Især hvis antallet af ansøgere på videregående uddannelser fortsat vil stige.

Og så vil der blive stillet spørgsmål til, om det er den rigtige måde at bruge det offentliges penge på, spår Jesper Eriksen.